
Tid brugt på motion: 5 timer
Kcal forbrændt: Ca. 3200 kcal
Loggefrie dage: 1
Røde dage: 1 (+ den loggefri dag)
Kilo tabt: 2,2 kilo
Det er da bare helt i orden! Sådan lige 2,2 kilo væk! Ha-HA! I morges sagde vægten 83,3. Sidste mandag sagde den 85,5. Jeg klager helt bestemt ikke! Men jeg synes også det er velfortjent, og jeg vil ikke en gang begynde at sige, at det nok er væske og det ene og det andet. Nej, det er hårdt arbejde og ihærdig indsats! De eneste dage jeg ikke har trænet var på min fødselsdag og så i går. Jeg skulle egentlig have cyklet i går aftes, men vi havde en bøvlet baby, så det blev ikke til noget.
I dag har jeg dyrket 65 minutters zumba. Puha, det var altså hårdt! Men godt for samvittigheden. Helt seriøst, kan kun anbefale at komme i gang med den motion! Jeg synes hurtigt det bliver en vane, fremfor at være noget man skal tænke over man skal. Man skal bare gøre det. Som et tidligere citat siger, så gør det til en del af den daglige rutine ligesom at børste tænder eller at gå i bad. Og det er kun et par uger jeg har trænet stort set hver dag, men allerede nu er det vane, og det føles forkert og træls, hvis jeg ikke træner. Så jeg får det gjort hver dag med undtagelser, fordi det næsten føles lidt ligesom hvis jeg havde glemt at børste tænder.
Motivationen er her igen for alvor i dag, og dagen i dag byder faktisk på et regulært luksusproblem. Jeg har forbrændt omkring 700 kalorier på motion, og jeg har tastet min mad ind for hele dagen, også eftermiddagsmad og efter-aftensmad-mad, og det giver kun 1050 kalorier. Og det kan godt ske, at nogen bare ville tænke: “Hey, ekstra bonus”, men hvis man trækker de 700 kcal fra de 1050 kcal vil det så svare til, at jeg har spist 350 kalorier, og det er lige lidt nok! Så jeg vil gerne op på omkring 1400 kalorier. Jeg har ikke helt bestemt mig for, hvad jeg skal spise for de 300 kalorier ekstra, men tænker jeg kan finde på et eller andet ud på aftenen. En fuldfed kop kakao, måske? Jeg synes i hvert fald ikke man kan forsvare generelt at indtage under 1000 kcal, med mindre man er på Nupo el. lign, fordi det er svært at dække kroppens næringsbehov med så få kalorier. Men ja, det er bare min personlige holdning.
Hvordan går det ude i stuerne? Kommer i op af stolen, eller sidder i, imens i læser dette, og finder på endnu en dårlig undskyldning for hvorfor i ikke kan dyrke motion i dag, og hvorfor i virkelig har brug for den pose chips?
















Nye kommentarer